|
Forside
|
|
 |
Tak, fordi
du kigger ind hos MC-REJSER!
Mit navn er Hans Jakob Sternkopf, og jeg er indehaver af
rejsebureauet MC-REJSER.
Jeg driver mit rejsebureau i teknisk samarbejde med
rejsebureauet
FDM travel i Odense. Samarbejdet består i, at jeg selv
udtænker, planlægger og arrangerer de forskellige
motorcykelrejser. Rejsebureauet FDM travel står som garant i
forhold til Rejsegarantifonden og sørger via deres mange
kontakter for gode priser på fly og hoteller. |
|
Det hele begyndte i 1996, hvor jeg blev ”genfødt” motorcyklist og kørte sammen med en større
gruppe tværs over USA. Undervejs fik jeg den idé, at ”det her må jeg
dele med andre” og allerede det følgende år – 1997 – havde jeg
samlet en gruppe på 17 personer til min første ”Arizonatur”. Denne
første tur
blev en kæmpesucces og altså starten på det, der i dag er MC-REJSER.
Jeg valgte forholdsvis tidligt at satse på USA som mit speciale. Jeg
kender landet, mentaliteten og historien og deler gerne med rund
hånd ud af min viden undervejs på turene.
Et af
de punkter, hvor MC-REJSER adskiller sig mest fra de andre
rejsebureauer, er den frihed, som vi tilbyder vores gæster.
Kørsel
Ofte
ser vi andre grupper af motorcyklister i USA følge efter deres
bagagevogn i én lang række. Det er måske meget rart ikke at skulle
spekulere over, hvor man er på vej hen – men helt ærligt: At se på
den samme bagsmæk på følgebilen dag ud og dag ind, det er altså ikke
vores opfattelse af frihed. Hos MC-REJSER bliver du hjulpet let ind
og ud af de store byer ved at bagagebilen kører forrest, men når
trafikken letter, og veje og rute går ligeud de næste 3-4 timer –
ja, så skal du da opleve den fantastiske følelse af frihed ved selv
at køre på de amerikanske highways. Får du problemer holder du blot
ind til siden – bagagevognen vil inden ret længe indhente dig og
være klar til at hjælpe. Vi kører ikke længere end, at det stadig er
sjovt, når vi kommer frem til hotellet – lange maratondage findes
ikke hos os.
Gruppens
sammensætning
Vores grupper består normalt af både singler, ægtepar og venner. Du
er velkommen, uanset hvilken kategori du hører til. Vi samler
udelukkende danske deltagere på vores ture - af og til sniger der
sig en svensker eller nordmand med – men generelt er gruppen altid
dansk. Rejselederen taler også dansk. Vi benytter kun i sjældne
tilfælde en lokalguide, der taler engelsk – så selv om dit engelske
måske ikke er ført helt ajour, kan du sagtens følge med. Blandede
grupper med tyskere, russere og brasilianere findes ikke hos os.
Sightseeing i
storbyer
På de destinationer, hvor der er indlagt sightseeing (se program for
den enkelte tur), har vi lejet vores egen bus til at fragte os rundt
i trafikken. Rejselederen fortæller undervejs om de ting vi ser, og
han sørger for at betale entreer til seværdighederne.
Overnatning
Et
andet væsentligt punkt er valget af hotelstandard. Hos MC-REJSER
lægger vi stor vægt på, at overnatningen også er en del af
oplevelsen, og vi vælger ofte hoteller af en ekstraordinær høj
standard
–
tre *** og fire **** stjerner
–
for at give din ferie en ekstra dimension. Vi benytter
bl.a. Best Western, Hampton Inn og Radisson. Overnatning på skumle
moteller findes ikke hos os.
Priser
Når du nu sidder her ved skærmen og kigger på priserne, skal du
huske på, at MC-REJSER har det største antal ydelser inkluderet i
priserne. Det er ydelser, som du alligevel kommer til at betale
undervejs – så hvorfor ikke få det overstået med det samme? Så kan
du blot læne dig tilbage og nyde turen!
Se, hvor meget du får for pengene ...
Hvad tilbyder MC-REJSER de næste år?
MC-REJSERs koncept er, at vi tilbyder færdigpakkede ture i USA, hvor du bare
skal sætte dig op på din Harley om morgenen og køre.
Alt det praktiske er
der sørget for. Sammen med en hjælper følger rejselederen bagefter gruppen i bagagevognen med forfriskninger - og benzin og
værktøj, hvis det skulle blive nødvendigt. Vi kører ikke længere,
end at det stadig er sjovt, når du kommer frem til motellet om
aftenen.
Deltagerne er normalt folk i alle aldre - singler, venner, ægtepar -
men alle har de det til fælles, at de elsker at køre på motorcykel.
Hvis du leder
efter de store nyheder i vores program, vil du blive
skuffet. Alle de traditionelle ture er med i kalenderen, og der er
kun foretaget få
ændringer undervejs. Vi vil hellere gentage turene igen og igen end
at eksperimentere med gæsterne tilfredshed – og desuden oplever vi,
at mange af vores gæster planlægger deres rejser
til USA lang tid i forvejen. Det er ikke usædvanligt, at
gæsterne beslutter sig for deres livs rejse 1-2 år inden
afrejsen! Derfor har vi allerede nu fastlagt datoerne for vores ture helt frem til 2013. På den
måde har du mulighed for at få ferieplaner og økonomi til at følges ad.
I 2012 har vi disse ture på programmet:
• Sydstaterne
• Kyst til Kyst
• Route 66
• Arizona
• Florida
I 2013 tilbyder vi igen den helt fantastiske tur gennem de
flotteste nationalparker i Utah, og i 2012 kører vi på
utallige opfordringer en helt ny tur til Sydstaterne.
Her er ingen eksotiske rejsemål eller
andre overraskelser. Det er alle gennemprøvede ture, som vi ved, at
vores gæster har været begejstrede for, og hvor vi selv på forhånd kender
alle detaljerne. Du bliver derfor ikke skuffet eller irriteret over
en uforberedt rejseleder, der simpelthen ikke aner,
hvad der ligger rundt om næste hjørne. Alle mine ture er din garanti
for en perfekt ferie.
Til gengæld skal du nok
ikke vente alt for længe med at tilmelde dig.
Vi forsøger
at begrænse antallet af gæster på hver tur – der er jo
altid en praktisk grænse, når vi snakker indkvartering, parkering af
motorcykler, pladser på
restauranter og sightseeing – og gruppen må aldrig blive så stor, at
den personlige kontakt mistes. For mange er drømmen om USA forbundet med de store afstande og de
lange ture - men faktisk er det umuligt at overskue de
mangfoldigheder, som landet tilbyder i ét hug. De "mindre" ture i
Arizona, Utah, Californien og Florida har hver deres specialiteter -
alle turene byder på oplevelser, som er fantastiske og helt
enestående. Jeg opfordrer tit mine gæster til at bryde lidt ud af de
gængse forudfattelser og prøve en destination, de ikke kender eller
har hørt om før - i USA ligger eventyret blot og venter.
|
 |
Hvem
kan komme med?
Jeg bliver ofte spurgt, om der
kræves kørekort til motorcykel i USA, og om, hvor meget køreerfaring
en tur kræver.
Det er ret simpelt – for at kunne leje en motorcykel skal du være
fyldt 21 år, have
gyldigt kørekort til mc, og du skal være absolut fortrolig med at
køre en stor, tung motorcykel, inden du rejser af sted. Både for din
egen skyld - men også af hensyn til din evt. passager og resten af
gruppen. Har du ikke siddet på en motorcykel siden dine unge år –
ja, så anbefaler jeg dig, at du tager nogle køretimer hos en
kørelærer eller tager et køreteknisk kursus – og at du inden
afrejsen øver dig på især start og standsning – det er som regel i
disse situationer, at problemerne kan opstå. ligeud er ikke en
disciplin, der tæller. Alle, der kan acceptere og leve op til
disse regler, er velkomne på mine ture.
|
Kontakt
MC-REJSER
Det er let at komme i kontakt
med mig. Ring blot på tlf. 28 45 85 86 - jeg svarer næsten altid -
også aften/weekend - ja, selv når jeg er på tur i USA, holder jeg
min telefon åben, og du betaler kun for samtalen til den danske
grænse. Husk, at hvis jeg har tilsluttet min telefonsvarer, er det
fordi jeg enten sidder i møde eller at det er midt om natten i USA.
Principielt slukker jeg for min telefon, når jeg vil sove - der er
jo 9 timers tidsforskel, og mit berømte serviceniveau er altså ikke
helt på toppen kl. 03 om natten :-)
Hvad
siger gæsterne?
MC-REJSER
sætter en personlig ære i at lave velorganiserede ture, som du vil
huske og glæde dig over resten af livet. Vi har samlet et lille
udpluk af kommentarer fra nogle af vores gæster:
|
|
Allerførst tak for en
uforglemmelig tur til Utah m.m. Det var en veltilrettelagt tur -
ind i mellem strabadserende - men jeg ser allerede tilbage på
oplevelserne med stor glæde. |
|
Vel hjemkommet er
tingene begyndt at sætte sig.
For mit vedkommende har turen været en absolut god oplevelse,
særligt vil jeg takke dig for en veltilrettelagt tur med mange
spændende oplevelser. Det er sjældent man møder en rejseleder
med så godt kendskab til den planlagte tur, og jeg vil i
MC-kredse give dig den bedste anbefaling.
Når det er muligt, vil jeg banke på igen. |
Efter at have tænkt
virkelig meget over tingene ….må jeg erkende, at MC-REJSER
har givet mig en oplevelse, som jeg ikke tror kan overgås.
Oplevelserne og hele tilrettelæggelsen af vores tur var helt i
top. Intet svigtede, intet manglede, ja jeg er imponeret, jeg
mangler ord.
|
Jeg venter med
længsel på jeres nyhedsbreve, og det med dagbogen er bare en
fantastisk ide, det er næsten som at være med.
Så vil jeg gerne sige tak for de skønne og sjove dage vi havde i
juli, dem glemmer man ikke lige, jeg gør alt for at skubbe til
folk der kun taler om at tage turen, de kan jo bare kontakte
dig.
|
..det var en
pragtfuld tur, det var en drengedrøm der gik i opfyldelse, men
virkeligheden var langt bedre end drømmen. Der var oplevelser,
som jeg vil huske langt frem i de næste liv.
|
Et fantastisk
storslået land og en fantastisk flot tur – tak!!
|
Tak for sidst - og
for en kanon fin tur. Har endnu ikke fået "lagret" alle
oplevelser
|
Tusind tak for
sidst, det var en rigtig god tur, vi går stadig i en rus oven på
alle de gode oplevelser.
|
Tak for sidst, det
blev på alle måder en uforglemmelig oplevelse!
|
… alle der hørte om
den kanon fede tur var misundelige, og der var mange emner til
en senere tur - vi fire vil helt sikkert af sted om 2-5 år igen
- Klaus vil køre Harley - vi andre drømmer om andre Motorcykler.
|
|
Vi
drog nytte af Hans Jakobs mangeårige erfaring som turleder og arrangør
i USA – han kender forholdene, og du oplever derfor landet på en anden
måde. Turen blev til en kæmpeoplevelse for os. |
|
Absolut
en kæmpeoplevelse at være sammen med en turarrangør, som ved hvad han
gør – i alle tænkelige situationer. |
|
Nu har
vi været i USA med MC-REJSER for anden gang – og hver gang har vi
oplevet noget nyt og var glad for jeres viden om landet, og hvordan I
har tingene under kontrol. |
|
MC-rejser i USA er anderledes – selv om man kører i gruppen, er det
individuelle bevaret. |
|
En
oplevelse for livet! Tak!! |
|
En
turleder og arrangør, som selv er MC-entusiast, gør det bare bedre end
almindelige rejsebureauer. |
|
Kører
HD herhjemme, men turen "Det Vilde Vesten" i 2003 var noget andet. Det
fik mig til at tage turen "Kyst Til Kyst" året efter. Har stadigvæk
begge ture som fantastiske oplevelser. |
|