Forside


Om mc-rejser

Om priserne

Kalender

  Arizona
  Utah
  Florida

  Kyst til kyst
  Route 66
  Sydstaterne

 

Tilmelding

Betingelser

Fotoalbum

Kontakt

Nyhedsbrev

DagBlog


Se ledige pladser i Kalender
11. - 22. september 2012 (12 dage)
17. - 28. september 2013 (12 dage)
16. - 26. september 2014 (12 dage)

Det allerbedste af Californien – Arizona – Nevada
Oplev Hollywood, Route 66, Grand Canyon,
Dødens Dal og Las Vegas

Turen dag for dag l Motorcyklerne l Priserne



Denne 12-dagestur gennem Arizona og på Route 66 er en klassiker
– jeg har gennemkørt ruten mange gange med tilfredse gæster. Den særlige blanding af storby og ørken indeholder alle de attraktioner, som mine gæster bliver ved med at fortælle om. En oplevelse for livet.
 
Vi starter i den hektiske by Los Angeles, hvor 8-10 millioner biler dagligt krydser et område på størrelse med Sjælland. For at gøre starten let, er der arrangeret en heldagsudflugt med bus i denne enorme by, hvor du bl.a. vil opleve Hollywood, Beverly Hills og Santa Monica.
Næste morgen, når vi har fået vores motorcykler udleveret, hjælper jeg dig langsomt ud af byen. Uden for byen møder vi efter nogle timer den stille, uberørte natur og cruiser derefter ind i landet til det fashionable Palm Springs. Her midt i ørkenen ligger der over 50 forskellige golfbaner.


For mange har Grand Canyon en helt speciel tiltrækning – mere end 6 millioner turister om året betages af dette fantastiske natursceneri, hvor Coloradofloden har gravet sig dybt ned i klipperne.
Tag med på en fantastisk tur ud over Grand Canyon, som du sent vil glemme. De komfortable ECO-Star helikoptere har plads til 7 passagerer alle sidder med fronten fremad, og udsynet er helt fantastisk. Turen varer ca. 30 minutter og koster 185$.
 

Klik på skiltet for at se video om Route 66 ...
Du oplever næsten en hel dag på den legendariske
Route 66
– vi kører på et stykke at det mest originale asfalt og ser nogle af de spændende Route 66 byer –
bl.a. Oatman, hvor de vilde æsler går frit rundt i gaderne.
Er du til glitter og masser af lys – ja, så er Las Vegas et besøg værd. Vi har 2 overnatninger i denne spændende storby, og du
får rig mulighed for at prøve dine evner som ”gambler”. Der er arrangeret en hel dags busudflugt gennem denne fantastiske by.

Som en total modsætning til Las Vegas kører vi gennem den øde og ugæstfri ørken "Dødens Dal". Her er der varmt
meget varmt, og du vil være glad, når du atter er ude af denne stegepande.


I løbet af de 12 dage går det slag i slag:
  • Vi besøger Joshua Tree-nationalparken, hvor klippestykker rækker 20-30 m op af sandet
  • Vi kører over Coloradofloden
  • Vi kører gennem guldgraverbyer som Prescott og Jerome – westernnostalgi så det batter
  • Vi ser de fantastiske røde klipper i Sedona
  • Vi handler sølvsmykker med indianerne ude i reservaterne
  • Vi tilbringer en fantastisk dag helt ude ved kanten af Grand Canyon
  • Vi kører på et langt stykke ad den originale gamle "Route 66"
  • Vi besøger den idylliske western- og mineby Oatman, hvor vilde æsler går frit på gaden
  • Vi har hele to overnatninger i spillebyen Las Vegas
  • Vi besøger Hoover Damm
  • Vi kører gennem Dødens Dal
  • Vi kører over de smukke San Gabriel-bjerge
En pragtfuld tur, hvor alt er tilrettelagt for dig. Hver morgen fortæller rejselederen om ruten, du skal køre, og hvad du kan se undervejs. Rejselederen følger langsomt efter gruppen i bagagevognen, hvor der er en køleboks med drikkevarer til fri afbenyttelse undervejs. Det står dig frit for, om du vil køre sammen med gruppen eller køre i dit eget tempo – vælge din egen rute – standse når du har lyst.


Der er på denne tur under 10% kørsel på motorveje (Interstates).

Et af de punkter, hvor MC-REJSER adskiller sig mest fra de andre rejsebureauer, er den frihed, som vi tilbyder vores gæster.

Ofte ser vi andre grupper af motorcyklister i USA følge efter deres bagagevogn i én lang række. Det er måske meget rart ikke at skulle spekulere over, hvor man er på vej hen – men helt ærligt: At se på den samme bagsmæk på følgebilen dag ud og dag ind, det er altså ikke vores opfattelse af frihed. Hos MC-REJSER bliver du hjulpet let ind og ud af de store byer ved at bagagebilen kører forrest, men når trafikken letter, og veje og rute går ligeud de næste 3-4 timer – ja, så skal du da opleve den fantastiske følelse af frihed ved selv at køre på de amerikanske highways. Får du problemer holder du blot ind til siden – bagagevognen vil inden ret længe indhente dig og være klar til at hjælpe.

Et andet væsentligt punkt er valget af hotelstandard. Hos MC-REJSER lægger vi stor vægt på, at overnatningen også er en del af oplevelsen, og vi vælger ofte hoteller af en ekstraordinær høj standard for at give din ferie en ekstra dimension. Vi benytter bl.a. Best Western, Hampton Inn og Radisson.

Når du nu sidder her ved skærmen og kigger på priserne, skal du huske på, at MC-REJSER har det største antal ydelser inkluderet i priserne. Det er ydelser, som du alligevel kommer til at betale undervejs – så hvorfor ikke få det overstået med det samme? Så kan du blot læne dig tilbage og nyde turen!


Klik på kortet for at se en større udgave


Oversigt over turen dag for dag:

Dag 1 Afrejse fra København – ankomst til Los Angeles, hvor jeg tager imod i lufthavnen og sørger for, at du kommer frem til hotellet  velkomstmiddag på hotellet.
Dag 2 Sightseeing i Los Angeles. Vi kører med bus rundt i byen og ser nogle af de kendte steder: Venice Beach, Beverly Hills og Hollywood. Resten af dagen er din egen du kan slappe af ved poolen, shoppe eller hvad du nu har lyst til.
Dag 3 Vi kører hen til udlejeren for at få udleveret vores motorcykler – samlet kørsel ud af byen - jeg hjælper gruppen gennem den tætte trafik vi kører ind over bjergene og gennem den smukke Cleveland Skov – overnatning i Palm Springs. (310 km)
Dag 4 Vi skal opleve den spændende natur i Joshua Tree National Park. 
Derefter kørsel gennem den næsten endeløse Mojave-ørken, indtil vi krydser Coloradofloden. Overnatning i Parker
.
(295 km)
Dag 5 Vi er nu inde i staten Arizona - hele dagen kører vi gennem indianerreservater, og vi besøger de gamle guldgraverbyer Prescott og Jerome – pragtfuld motorcykelvej over Mingus Mountain. Overnatning i Sedona, "de røde klippers by".  (320 km)
Dag 6 Hele formiddagen kører vi gennem indianerreservater op til Grand Canyon – du får masser af muligheder for at køre helt hen til kanten af dette fantastiske natursceneri. Om eftermiddagen mulighed for at komme på en helikoptertur ud over kløften (pris 185 $). Overnatning i den gamle Route 66-by Williams. (325 km)
Dag 7 Kørsel ad ”Route 66” – vi standser ved flere af de gamle butikker. Besøg i westernbyen Oatman, hvor de vilde æsler går frit rundt i byen. Vi ankommer sidst på eftermiddagen til vores motel i Las Vegas. Om aftenen går vi en tur på hovedgaden "The Strip". (370 km)
Dag 8 Heldagsudflugt i bus – vi kører ud til Hoover Damm – vi ser "Verdens største Harley-butik" – vi besøger det fantastiske casino "The Venitian" og ser Canal Grande oppe på første sal. Efter udflugten er resten af dagen/aftenen til rådighed for dine egne aktiviteter – shopping eller bare en tur ned af "The Strip".
Dag 9 Tidlig afgang fra Las Vegas. Vi kører en fantastisk tur gennem den berømte og berygtede Death Valley (Dødens Dal), inden vi når vores overnatningssted i Ridgecrest. (320 km)
Dag 10 Vi har gemt en lækkerbisken til sidst – de flotte, uberørte San Gabriel- bjerge danner grænsen ind mod Los Angeles. Heroppe er der ro og fred - når vi kommer over på den anden side, er vi midt i den hektiske storby. Jeg hjælper gruppen frem til udlejeren, hvor motorcyklerne afleveres. Derefter indkvartering på et dejligt hotel nær lufthavnen. Om aftenen spiser vi vores afskedsmiddag på hotellet  
(210 km)
Dag 11 Vi pakker vores bagage og begynder hjemrejsen.
Dag 12 Ankomst til København.


MC-REJSER leverer rammerne - du leverer selv indholdet!



Motorcykelmodeller
Ønsket om motorcykeltype opfyldes, så vidt det er muligt. Opgiv altid 1. og 2. prioritet. Udlejeren kan ikke 100 % garantere, at den ønskede motorcykeltype er til rådighed ved ankomsten.

Du kan vælge mellem flere forskellige Harleyer:
Klik på Harley'erne nedenfor for at få mere at vide om modellen!
 

Electra Glide Classic
1600cc

Road King Classic
1600cc

Heritage Softtail
1600cc
     

Fat Boy
1600cc

Dyna Low Rider
1600cc

Sportster
883cc
     

Honda Goldwing - 1800cc

BMW 1200LT - 1200cc
 
     

Hertz Full Size

Hertz Cabriolet
 


Priser:
HD - Sportster 883

HD - alle 1600 cc-modeller
28.950 kr.

29.
950 kr.
Honda Goldwing eller BMW 1200LT
(begrænset antal)
31.250 kr.
 
Bil - Hertz Full Size

Bil - Hertz C
abriolet
30.950 kr.

32.250 kr.
Bagsædepassager/bilpassager 20.750 kr.
Eneværelse 4.400 kr.
Husk rejseforsikring!
”Det gule sygesikringskort” dækker ikke for rejser i USA.
FDM travel fremsender tilbud på Rejsesyge- og afbestillingsforsikring sammen med bekræftelsen og faktura. Vær opmærksom på, at evt. afbestillingsforsikring skal bestilles senest ved indbetaling af depositum.

Husk på forhånd at kontrollere, om dine private forsikringer dækker enten rejse- eller afbestillingsforsikring.

 
Bemærk venligst, at de anførte priser inkluderer en masse ekstraydelser. Vi har indkalkuleret både benzin, olie, kaskoforsikring og alle de sightseeingsudflugter, nationalparker og museer, som vi skal opleve undervejs. Se den lange liste nedenfor.
 

 

Følgende er inkluderet i rejsens pris:

  • Fly København - Los Angeles t/r

  • Leje af motorcykel inkl. kaskoforsikring – selvrisiko 1.000 $

  • Lån af styrthjelm (hvis du ikke foretrækker at have din egen med)

  • Delt dobbeltværelse (Best Western, Hampton Inn eller tilsvarende)

  • Velkomst- og afskedsmiddag

  • Gratis drikkevarer (soft drinks) fra køleboks i bagagevognen

  • Vejkort

  • Benzin og olie undervejs (ved fællestankning)

  • Busudflugt i Las Vegas med besøg ved Hoover Dam

  • Busudflugt i Los Angeles

  • Entreer til nationalparker

  • Dansk rejseleder i bagagevogn

  • Dansk rejsemanual med alt om turen

  • Transfer lufthavne/motel

  • Lufthavnsafgifter

  • Bidrag til den lovpligtige Rejsegarantifond

  • Obligatoriske gebyrer og afgifter

  • Fællesmøde i Odense

Følgende er IKKE inkluderet i rejsens pris:

  • Alle måltider ud over ovennævnte

  • Drikkepenge til servitricer, stuepiger og chauffører

  • Drikkevarer ud over ovennævnte

  • Regn med, at du skal bruge ca. 200 kr om dagen til disse udgifter

  • Sikkerhedsdepositum på 300 $ reserveres på dit kreditkort, men tilbageføres når motorcyklen afleveres.

  • Personlige forsikringer

  • Evt. helikoptertur over Grand Canyon – 185$ - betales på stedet.


Betingelser:
Husk at læse betingelserne.

Specielle ønsker:
Ring til Hans Jakob Sternkopf på tlf.: 28 45 85 86, eller skriv til mcrejser@gmail.com,hvis du ønsker at forlænge dit ophold eller har andre ønsker. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at du bliver tilfreds.

Tilmelding eller yderligere oplysninger:
Jo før du tilmelder dig, jo flere modeller kan du vælge imellem.
 

Udfyld og indsend blot Tilmeldingsskemaet, som du finder link til her.

Husk, at du er først tilmeldt turen, når du har fået en bekræftelse/faktura tilsendt med posten og har indbetalt depositum.

Relevante links:
Grand Canyon | Joshua Tree NP | Death Valley | Californien | Arizona | Nevada
 

Udskriv denne side