Tilbage til Florida-turen Dette
format er særligt velegnet til at blive skrevet ud. Derfor indeholder udskriften
heller ingen billeder eller kort.
Florida
Se ledige pladser i
Kalender
11 dage - nye datoer - nye priser
25. oktober - 4. november 2012 (11 dage)
22. marts - 1. april 2013 (Påsken) (11 dage)
24. oktober - 3. november 2013 (11 dage)
27. marts - 6. april 2014 (11 dage)
23. oktober - 2. november 2014 (11 dage)
Orlando – Daytona
Beach – Miami – Key West
Florida – staten, hvor det er sommer hele
året.
Når vinteren nærmer sig, og det er trist og
koldt i Danmark, findes der heldigvis steder, hvor det stadig er dejligt varmt,
og hvor solen næsten altid skinner. Florida er kendt for sit behagelige klima,
de lange sandstrande og en fascinerende natur
Jeg har sammensat
en 11-dages tur, der bringer dig hele halvøen rundt – så har du trang til at
køre motorcykel uden for den danske sæson, så tag med på denne spændende tur.
Jeg har sørget for det hele, så du skal bare nyde turen.
Vi oplever feriebyen Orlando og kører gennem de store sump-områder i The Everglades og ”flyver” hen over vandet i en stor propeldrevet airboat, mens vi ser alligatorer. Vi kører over de 42 broer helt ned til det sydligste punkt i USA, Key West, hvor vi besøger Hemingways stambar Sloppy Joe's.
Vi oplever den
hektiske storby Miami og besøger også
Kennedy Space Center,
kører en tur til
den berømte Daytona Beach, og besøger verdens største
Harley-Davidson-butik.
Glæd dig til 11 dage pakket med oplevelser – en tur du altid har drømt
om.
Bagagevognen er med på hele turen. Om morgenen giver jeg en detaljeret rutebeskrivelse og følger så resten af dagen efter gruppen med bagagevognen og sørger for, at der står et dejligt værelse klar til dig, når du kommer frem til motellet. Det betyder, at du selv skal finde vej og selv finde frem til motellet om aftenen, men det betyder også at du har den højest opnåelige frihed til at køre i dit helt eget tempo – til at standse, præcis når du har lyst – til at suge oplevelserne til dig – gode oplevelser, du vil huske resten af dit liv. Har du lyst til at køre sammen med andre i en gruppe, så finder du hurtigt en 6-8 stykker, du kan følges med – erfaringen viser, at de fleste vælger at køre sammen under hele turen.
Der er på denne tur under 5% kørsel på motorveje (Interstates).
Et af de punkter,
hvor MC-REJSER adskiller sig mest fra de andre rejsebureauer,
er den frihed, som vi tilbyder vores gæster.
Ofte ser vi andre grupper af motorcyklister i USA følge efter deres
bagagevogn i én lang række. Det er måske meget rart ikke at skulle
spekulere over, hvor man er på vej hen – men helt ærligt: At se på
den samme bagsmæk på følgebilen dag ud og dag ind, det er altså ikke
vores opfattelse af frihed. Hos MC-REJSER bliver du hjulpet let ind
og ud af de store byer ved at bagagebilen kører forrest, men når
trafikken letter, og veje og rute går ligeud de næste 3-4 timer –
ja, så skal du da opleve den fantastiske følelse af frihed ved selv
at køre på de amerikanske highways. Får du problemer holder du blot
ind til siden – bagagevognen vil inden ret længe indhente dig og
være klar til at hjælpe.
Et andet væsentligt punkt er valget af hotelstandard. Hos
MC-REJSER lægger vi stor vægt på, at overnatningen også er en del af
oplevelsen, og vi vælger ofte hoteller af en ekstraordinær høj
standard for at give din ferie en ekstra dimension. Vi benytter
bl.a. Best Western, Hampton Inn og Radisson.
Når du nu sidder her ved skærmen og kigger på priserne, skal du
huske på, at MC-REJSER har det største antal ydelser inkluderet
i priserne. Det er ydelser, som du alligevel kommer til at betale
undervejs – så hvorfor ikke få det overstået med det samme? Så kan
du blot læne dig tilbage og nyde turen!
|
Oversigt over turen dag for dag: |
|
| Dag 1 | Afrejse fra København om formiddagen – flyskift – ankomst til Orlando, hvor jeg tager imod og sørger for, at du kommer frem til vores hotel. |
| Dag 2 | Vi kører til udlejeren og får vores motorcykler udleveret, hvorefter vi samlet kører ud til Daytona Beach, hvor vi besøger en kæmpestor Harley-forretning. Vi returnerer sidst på eftermiddagen til vores hotel i Orlando. Om aftenen er der velkomstmiddag. (190 km) |
| Dag 3 | Vi kører samlet ud af Orlando med retning mod den mexicanske golf – en flot dage, hvor vi kører tværs over halvøen. Vi kommer først på eftermiddagen frem til vores hotel i Clearwater, der ligger helt ud til vandet – så har du lyst, kan du bade i det varme vand. (240 km) |
| Dag 4 | Vi fortsætter langs med Den Mexicanske Golf – gennem de kendte badeområder ved St. Petersburg og Tampa Bay ned til Naples. (220 km) |
| Dag 5 | Vi fortsætter ind i nationalparken The Everglades - vi skal ud med en af de berømte "Air boats" og se alligatorer. Vi fortsætter østpå gennem sumpen, men drejer så sydover og kommer snart til den fantastiske Highway 1, der via 42 broer fører os hele vejen ned til det sydligste punkt i USA, tropeøen Key West. Her bliver vi 2 nætter. (370 km) |
| Dag 6 | Fridag. Du kan på egen hånd bruge tiden til at svømme i det varme hav, slentre rundt i byen og besøge et par af de små barer – evt. se Hemmingways hus eller det sydligste punkt i USA. Du kan også køre en tur på egen hånd. Om aftenen kan du se den smukke solnedgang over Den Mexicanske Golf. Med andre ord: Du holder rigtig ferie. (0 km) |
| Dag 7 | Det er tid til at vende næsen nordpå mod Miami Beach, hvor vi ankommer først på eftermiddagen.Guiden hjælper dig gennem den tætte trifik – vi passerer forbi det kendte Art Deco-distrikt ude ved South Beach, inden vi kommer frem til vores hotel i Hallandale. (186 km) |
| Dag 8 | En dag i luksus venter os. Vi skal køre forbi stranden i Fort Lauderdale, og efter en fællestankning er der resten af dagen fri kørsel op langs med kysten. Den ene pragtvilla efter den anden ligger her langs med vandet. Overnatning i Cocoa Beach helt ude ved Atlanderhavet. (280 km) |
| Dag 9 | Vi kører om morgenen hen til det store Kennedy Spacecenter, hvor vi skal på en guidet rundvisning. En fantastisk oplevelse. Over middag kører vi samlet ind til Orlando for at aflevere vores motorcykler. Derefter skal vi lige over gaden – vi bor nemlig på et flot hotel midt i Florida Mall – et stor indkøbscenter med over 160 butikker – tid til shopping! Om aftenen spiser vi vores afskedsmiddag. (140 km) |
| Dag 10 | Tid til lidt ekstra shopping. Pakning af bagagen og transfer til lufthavnen. Afrejse ifølge rejseplanen |
| Dag 11 | Ankomst i København. |
MC-REJSER leverer rammerne - du leverer selv
indholdet!
Motorcykelmodeller
Du kan vælge mellem flere
forskellige Harleyer. Se billeder på
www.mc-rejser.dk
Ønsket om motorcykeltype opfyldes, så vidt det er muligt. Opgiv altid
1. og 2. prioritet.
Udlejeren kan ikke 100 % garantere, at den ønskede motorcykeltype er til
rådighed ved ankomsten.
| Bemærk priserne: | |
|
HD - Sportster 883 HD - alle 1600 cc-modeller |
18.950 kr. 21.875 kr. |
|
Bil - Hertz Full Size Bil - Hertz Cabriolet |
21.875 kr. 22.895 kr. |
| Bagsædepassager/bilpassager | 15.900 kr. |
| Eneværelse | 3.650 kr. |
|
Husk rejseforsikring! ”Det gule sygesikringskort” dækker ikke for rejser i USA. FDM travel fremsender tilbud på Rejsesyge- og afbestillingsforsikring sammen med bekræftelsen og faktura. Vær opmærksom på, at evt. afbestillingsforsikring skal bestilles senest ved indbetaling af depositum. Husk på forhånd at kontrollere, om dine private forsikringer dækker enten rejse- eller afbestillingsforsikring. |
|
Bemærk venligst, at de anførte priser inkluderer en masse ekstraydelser. Vi har indkalkuleret både benzin, olie, kaskoforsikring og alle de sightseeingsudflugter, nationalparker og museer, som vi skal opleve undervejs. Se den lange liste nedenfor.
Følgende er inkluderet i rejsens pris:
Fly København - Orlando t/r
Leje af motorcykel inkl. kaskoforsikring – selvrisiko 1.000 $
Lån af styrthjelm (hvis du ikke foretrækker at have din egen med)
Delt dobbeltværelse (Hampton Inn, Ramada eller tilsvarende)
Velkomst- og afskedsmiddag
Gratis drikkevarer (soft drinks) fra køleboks i bagagevognen
Vejkort
Benzin og olie undervejs (ved fællestankning)
Udflugt med airboat i Everglades-sumpen
Sightseeing på Kennedy Space Center
Dansk rejseleder i bagagevogn
Dansk rejsemanual med alt om turen
Transfer lufthavne/motel
Lufthavnsafgifter
Bidrag til den lovpligtige Rejsegarantifond
Følgende er IKKE inkluderet i rejsens pris:
Alle måltider ud over ovennævnte
Drikkepenge til servitricer, stuepiger og chauffører
Drikkevarer ud over ovennævnte
Regn med, at du skal bruge ca. 200 kr om dagen til ovennævnte udgifter
Sikkerhedsdepositum på 300 $ reserveres på dit kreditkort, men tilbageføres når motorcyklen afleveres.
Parkerings- og vejgebyrer
Personlige forsikringer
Betingelser:
Husk at læse
betingelserne.
Specielle ønsker:
Ring
til Hans Jakob Sternkopf på tlf.: 28 45 85 86, eller skriv til
mcrejser@gmail.com,hvis du ønsker at forlænge dit ophold eller har andre
ønsker. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at du bliver tilfreds.
Tilmelding
eller yderligere oplysninger:
Jo før du tilmelder dig, jo flere modeller kan du vælge imellem.
Udfyld og indsend
blot Tilmeldingsskemaet som du finder link til på siden eller ved at klikke på
"Tilmelding" i navigationspanelet i venstre side.
Husk, at du er først tilmeldt turen, når du har fået en bekræftelse/faktura tilsendt med posten og har indbetalt depositum.