Forside


Om mc-rejser

Om priserne

Kalender

  Arizona
  Utah
  Florida

  Kyst til kyst
  Route 66
  Sydstaterne
 

Tilmelding

Betingelser

Fotoalbum

Kontakt

Nyhedsbrev

DagBlog


Se ledige pladser i Kalender
11. - 23. juni 2012 (13 dage)
2. - 14. juni 2014 (13 dage)

Elvis, Dolly, Blues og Country

Det allerbedste af sydstaterne
Tennessee, Louisiana, Alabama,
North Carolina og Mississippi
Oplev Nashville, Memphis og New Orleans


Turen dag for dag l Motorcyklerne l Priserne


Denne 13-dagestur bliver med garanti en klassiker. Vi besøger en meget spændende del af USA og ser nogle af de mest berømte steder – en oplevelse for livet!
 
Vores tur starter i New Orleans. Her er fest og glade dage. Vi har to overnatninger i denne spændende by. Dagen benytter vi til sightseeing – bl.a. ser vi det område, der blev ramt af orkanen Katrina, og hvor genopbygningen kun langsomt skrider fremad.

Efter at vi har fået vores motorcykler udleveret, starter eventyret. Vi kører ud af New Orleans med lastbilen foran og når snart op på Highway 61, som vi følger de næste par dage.
 

Næste storby er Memphis ved bredden af Mississippi. Her er der bluesmusik næsten hele døgnet – Beale Street syder af liv, og vi bor lige i nærheden. Vi har to overnatninger i Memphis.
Her skal vi også se Graceland, hvor Elvis boede.


 
Vi kører nu gennem staterne Alabama og North Carolina for at komme frem til den berømte motorcykelvej Dragons Tail, der omfatter hele 300 sving over 20 km – et samlingspunkt for motorcyklister fra hele verden.

Vi har to overnatninger i Dolly Parton-byen Pigeon Forge, og der er afsat en hel dag til at besøge forlystelsesparken Dollywood.
På vej mod Nashville besøger vi Jack Daniels-destilleriet, hvor vi får en spændende rundvisning.

En fantastisk tur, som du med garanti vil synes om. Musik og masser af liv i overnatningsbyerne og nogle flotte naturscenerier venter dig. Her møder du amerikanerne på hjemmebane. Glæd dig!


Skynd dig at tilmelde dig denne tur – vi råder kun over et begrænset antal motorcykler.

 

I løbet af de næste 13 dage venter der en masse spændende oplevelser:

  • Vi besøger Jack Daniels-destilleriet.
  • Vi kører langs med Mississippi-floden.
  • Vi kører gennem områder, hvor Nord- og Sydstaterne kæmpede mod hinanden.
  • Vi ser Graceland og alle minderne fra Elvis Presley.
  • Vi tilbringer flere aftener på nogle af de mest kendte musikgader i USA.
  • Vi kommer på en fantastisk tur ud i sumpene og ser alligatorer.
  • Vi har hele to overnatninger i byerne New Orleans, Memphis og Pigeon Forge.
 

Der er på denne tur under 10% kørsel på motorveje (Interstates).

Et af de punkter, hvor MC-REJSER adskiller sig mest fra de andre rejsebureauer, er den frihed, som vi tilbyder vores gæster.

Ofte ser vi andre grupper af motorcyklister i USA følge efter deres bagagevogn i én lang række. Det er måske meget rart ikke at skulle spekulere over, hvor man er på vej hen – men helt ærligt: At se på den samme bagsmæk på følgebilen dag ud og dag ind, det er altså ikke vores opfattelse af frihed. Hos MC-REJSER bliver du hjulpet let ind og ud af de store byer ved at bagagebilen kører forrest, men når trafikken letter, og veje og rute går ligeud de næste 3-4 timer – ja, så skal du da opleve den fantastiske følelse af frihed ved selv at køre på de amerikanske highways. Får du problemer, holder du blot ind til siden – bagagevognen vil inden ret længe indhente dig og være klar til at hjælpe.

Et andet væsentligt punkt er valget af hotelstandard. Hos MC-REJSER lægger vi stor vægt på, at overnatningen også er en del af oplevelsen, og vi vælger ofte hoteller af en ekstraordinær høj standard for at give din ferie en ekstra dimension. Vi benytter bl.a. Best Western, Hampton Inn og Radisson.

Når du nu sidder her ved skærmen og kigger på priserne, skal du huske på, at MC-REJSER har det største antal ydelser inkluderet i priserne. Det er ydelser, som du alligevel kommer til at betale undervejs – så hvorfor ikke få det overstået med det samme? Så kan du blot læne dig tilbage og nyde turen!


Klik på kortet for at se en større udgave


Oversigt over turen dag for dag:

Dag 1 Afrejse fra København – ankomst til New Orleans, hvor jeg tager imod i lufthavnen og sørger for, at du kommer frem til hotellet - velkomstmiddag på hotellet.
Dag 2 Vi kører med bus på en sightseeingstur i New Orleans og besøger bl.a. katastrofeområdet efter Katrina. Om eftermiddagen skal vi på en tur ud i sumpene for at se alligatorer og andet dyreliv.
Om aftenen spiser vi en lækker velkomstmiddag i nærheden af Bourbon Street.
Dag 3 Vi kører ud til udlejeren og får vores motorcykler udleveret – derefter samlet kørsel ud af byen. Jeg hjælper gruppen med at finde vej – når vi er kommet fri af byen, hjælper jeg gruppen ind på Highway 61. Vi kører ind i staten Mississippi. Overnatning i nærheden af Natchez.
Dag 4 Vi fortsætter på Highway 61 langs med Mississippi. Vi besøger en gammel sydstatsplantage og ser slagmarken ved Vicksburg. Overnatning nær ved Greenville.
Dag 5 Vi kører det sidste stykke ind til Memphis og bliver indkvarteret på vores hotel, der ligger tæt ved musikgaden Beale Street. Resten af dagen er til fri disposition.
Dag 6 Fridag i Memphis, Vi skal om formiddagen på sightseeing ud til Graceland og besøger ligeledes Sun Studio. Resten af dagen er til fri disposition.
Dag 7 Vi forlader Memphis og kører den lange vej til Chattanooga. Vi følger Highway 72 hele dagen og passerer undervejs gennem staten Alabama.
Dag 8 En spændende dag venter os. Vi skal køre på den flotte vej The Dragons Tail – en kurverig vej, der ligge inde i staten North Carolina. Her mødes motorcyklister fra hele verden. Sidst på dagen kommer vi til Dolly Partons hjemby Pigeon Forge, hvor vi har 2 overnatninger.
Dag 9 Hviledag i Pigeon Forge. Vi skal besøge Dolly Partons forlystelsespark Dollywood – her er en fuld dag med oplevelser.
Dag 10 Det er tid til at forlade Pigeon Forge og sætte kursen nordvestpå. Vi kører forbi Knoxville og Chattanooga, inden vi når vores overnatning i Mont Eagle.
Dag 11 På vej mod Nashville besøger vi Jack Daniels-destilleriet – der bliver tid til en spændende rundvisning, inden vi vender næsen nordpå mod countrymusikkens mekka, Nashville. Vi skal aflevere vores motorcykler, inden vi bliver kørt ind til centrum, hvor vi skal bo lige ved Music Row. Vi spiser afskedsmiddag, hvorefter en spændende aften med masser af musik venter.
Dag 12 Det er blevet tid til at flyve hjem. Transfer til lufthavnen og hjemrejse.
Dag 13 Ankomst til København.


MC-REJSER leverer rammerne - du leverer selv indholdet!



Motorcykelmodeller
Ønsket om motorcykeltype opfyldes, så vidt det er muligt. Opgiv altid 1. og 2. prioritet. Udlejeren kan ikke 100 % garantere, at den ønskede motorcykeltype er til rådighed ved ankomsten.

Du kan vælge mellem flere forskellige Harleyer:
Klik på Harley'erne nedenfor for at få mere at vide om modellen!
 

Electra Glide Classic
1600cc

Road King Classic
1600cc

Heritage Softtail
1600cc
     

Fat Boy
1600cc

Dyna Low Rider
1600cc
 


Priser:
HD - Sportster 883 cc

HD - alle 1600 cc-modeller
30.725 kr.

32.850 kr.
Bil - Hertz Full Size

Bil - Hertz Cabriolet
31.550 kr.

33.775 kr.
Bagsædepassager/bilpassager 24.400 kr.
Eneværelse 5.900 kr.
Husk rejseforsikring!
”Det gule sygesikringskort” dækker ikke for rejser i USA.
FDM travel fremsender tilbud på Rejsesyge- og afbestillingsforsikring sammen med bekræftelsen og faktura. Vær opmærksom på, at evt. afbestillingsforsikring skal bestilles senest ved indbetaling af depositum.

Husk på forhånd at kontrollere, om dine private forsikringer dækker enten rejse- eller afbestillingsforsikring.

 

Bemærk, at priserne inkluderer en masse ekstraydelser. Vi har indkalkuleret både benzin, olie, kaskoforsikring og alle de sightseeingudflugter, nationalparker og museer, som vi skal opleve undervejs. Se den lange liste nedenfor:
 

Følgende er inkluderet i rejsens pris:

  • Fly København - New Orleans/Knoxville - København
  • Leje af motorcykel inkl. kaskoforsikring – selvrisiko 1.000 $
  • Lån af styrthjelm (hvis du ikke foretrækker at have din egen med)
  • Delt dobbeltværelse (Best Western, Hampton Inn eller tilsvarende)
  • Velkomst- og afskedsmiddag
  • Gratis drikkevarer (vand/sodavand) fra køleboks i bagagevognen
  • Vejkort
  • Benzin og olie undervejs (ved fællestankning)
  • Busudflugt i Memphis
  • Busudflugt i New Orleans
  • Bådudflugt i sumpen
  • Entre til Dollywood
  • Entre til Graceland
  • Entreer til nationalparker
  • Dansk rejseleder i bagagevogn
  • Dansk rejsemanual med alt om turen
  • Transfer lufthavne/motel
  • Lufthavnsafgifter
  • Bidrag til den lovpligtige Rejsegarantifond
  • Obligatoriske gebyrer og afgifter
  • Fællesmøde i Odense
 

Følgende er IKKE inkluderet i rejsens pris:

  • Alle måltider ud over ovennævnte (på nogle af vores hoteller serveres et let morgenmåltid)
  • Drikkepenge til servitricer, stuepiger og chauffører
  • Drikkevarer ud over ovennævnte
  • Parkerings- og vejgebyrer
  • Regn med, at du skal bruge ca. 200 kr.om dagen til alle ovennævnte udgifter
  • Sikkerhedsdepositum på 300 $ reserveres på dit kreditkort, men tilbageføres når motorcyklen afleveres.
  • Personlige forsikringer
 

Betingelser:
Husk at læse betingelserne.

Specielle ønsker:
Ring til Hans Jakob Sternkopf på tlf.: 28 45 85 86, eller skriv til mcrejser@gmail.com,hvis du ønsker at forlænge dit ophold eller har andre ønsker. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at du bliver tilfreds.

Tilmelding eller yderligere oplysninger:
Jo før du tilmelder dig, jo flere modeller kan du vælge imellem.
 

Udfyld og indsend blot Tilmeldingsskemaet, som du finder link til her.

Husk, at du er først tilmeldt turen, når du har fået en bekræftelse/faktura tilsendt med posten og har indbetalt depositum.

Relevante links:

Tennessee | Louisiana | Mississippi

Udskriv denne side